COLOUR-REFLECTION-GEOMETRY
The exhibition consists of a series of large paintings, each a realistic depiction of an enlarged object. All the works have been painted in a singular colour or with the use of a colour system. Reflection is included either directly as seen in the paintings featuring metal tins and a shopping cart made of shiny plastic, the object reflects itself. In a double subject painting two coffee filters reflect the image of each other. The works also feature a completely symmetrical plastic packet of meat and the underneath of a fruit juice carton in which the printed pattern is repeated along the edge, as the subject.
The composition in the paintings, is tightly controlled by laws of geometry, the square, the circle and the trapeze.
TO THE EDGE refers to the decision of the artist to paint the edges of the subject to the edge of the frame allowing this to determine the paintings form.
The exhibition can be seen in context of Still life - as in the traditional genre of the Netherlands with a drawing of inanimate objects in interaction with hidden meanings.
Each painting in this exhibition depicts an object, an interaction occurs in the way that the works are displayed in the gallery space, so the viewer becomes placed in the middle of a Still life with objects from a basic supermarket shopping trip.
TO THE EDGE refers to boundaries existing between and the coming together of, the painterly genres, methods and issues. Realism, constructivism, minimalism and abstraction exchange positions.
The works in this exhibition exist both as individual pieces and together become an installation pushing Still Life - the genre to the extreme.
:Camilla Lassen. Kopenhagen. 13. december 2009
TO THE EDGE - Henningsen Contemporary 14. november –
19. december 2009.
Christoffer Munch Andersens soloudstilling To The Edge på henningsen contemporary består af en serie store malerier, der hver især er en realistisk afbildning af et objekt skaleret op i format. Alle værkerne refererer til én farve eller et farvesystem. Spejling indgår enten direkte som i malerier af metaldåser, en indkøbskurv af blankt plastik og dens selvspejling eller som to kaffefiltre, der spejler hinanden i et dobbeltværk og en plastik kødbakke, der er symmetrisk på alle leder.
Alt er komponeret stramt og styret af geometriens love. Kvadratet, cirklen, trapezen. Men udstillingen forholder sig også til stilleben - genren i den traditionelle nederlandske betydning med en opstilling af døde ting i interaktion og med skjulte betydninger. Her på udstillingen forestiller hvert maleri én genstand, og samspillet opstår i visningen i galleriets rum, så beskueren er midt i en stilleben med objekter fra et basalt indkøb fra et supermarked. Værkerne på udstillingen fungerer enkeltvis og i dialog og bliver en installation, som Texter stilleben - genren til det yderste.
Du har valgt at kalde din soloudstilling hos henningsen contemporary for To The Edge. Kan du fortælle, hvad tanken bag denne titel er?
Udstillingstitlen peger på flere ting, som er gennemgående for udstillingen. Helt konkret går motivet på hvert maleri til kanten af rammen, idet rammen følger motivets form. Men de seks værker på udstillingen forholder sig også til stilleben-genren, og jeg har forsøgt at trække genren i en ny retning. En retning som måske går lige til grænsen, for hvad man kan kalde en stilleben i mere klassisk forstand, hvor man har en opstilling med ting og madvarer f.eks, frugt, kød en kurv, guld og sølv. Derudover henviser titlen til grænsen og mødet mellem forskellige maleriske genre, som jeg er interesseret i, og som jeg prøver at arbejde med i mine malerier.
Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at lade motivet gå til kanten af maleriet?
Jeg har ladet motivet diktere rammens udformning, da jeg ønsker, at motivet skal forholde sig direkte til den væg, som maleriet hænger på. Jeg er interesseret i at opnå en trompe l'oeil effekt, altså at malerierne ser ud som tredimensionelle opskalerede ting, når man står rigtigt placeret i forhold til dem. Jeg er optaget af forholdet mellem det flade maleri og den perfekte illusion, når beskureren bevæger sig i forhold til malerierne.
Hvordan vælger du motiverne til dine værker?
Jeg vælger blandt andet mine motiver ud fra visuelle kvaliteter som geometri, farve og form. Jeg kan godt lide at bruge ting, som vi ser til daglig, men måske ikke ligefrem dvæler ved. Det kan være emballage og beholdere til de produkter, vi bruger til daglig. Her på udstillingen har jeg som sagt også ønsket at forholde mig til stilleben-genren, og jeg har derfor valgt motiver som på den ene eller anden måde peger på ting, der indgår i mere traditionelle stilleben. Det kan man også læse ud fra maleriernes titler som f.eks CMYK (Frugt), SORT (Kød) og BLÅ (Kurv).
Er der andre referencer i dine malerier?
Jeg er interesseret i mange former for maleri, bl.a. minimalisme og konstruktivisme. Mine motiver refererer klart til andre genre end selve realismen, da de i virkeligheden er meget konstruerede. Hvis man kan se bort fra selve illusionen, som træder frem pga. lys og skygge, kan man se, at linjerne og mønstrene er arrangerede. I kraft af at motiverne er skaleret op, træder de mere abstrakte kvaliteter frem, når man står tæt på malerierne.
Kan du beskrive din arbejdsproces?
Jeg arbejder enten udfra et fotografisk forlæg eller direkte udfra en fysisk genstand, som jeg har stående på atelieret. Jeg bruger meget tid på at finde egnede motiver til mine malerier, og når jeg går rundt nede i supermarkedet, er det ofte, at jeg kommer til at stå og stene over madvarer eller en bestemt emballage, som kunne være et potentielt motiv til et nyt maleri.
Når jeg så skal igang med det fysiske maleri, laver jeg først en konstruktionsoptegning, hvor jeg går meget op i, at geometrien i motivet bliver strammet op. Ofte ligner selve optegningen et stramt mønster eller en arkitektonisk konstruktion, og det er først senere, når jeg begynder at arbejde med maling, lys og skygge, at selve det realistiske udtryk kommer til. Jeg ser selv mine malerier som geometriske konstruktioner påhæftet en realisme.
Tak.
:Camilla Lassen. Kopenhagen. 13. december 2009